Debut EP: FILIPPA – Forbidden Feelings

Den unge komponist og sangerinde FILIPPA er formet af mod og ambition. Hendes hjerte er uden på skjorten, og det banker i et elektronisk melankolsk popunivers. Den 26. oktober udgiver hun sin første EP Forbidden Feelings.

Forbidden Feelings præsenterer en 26-årig Filippa de Neergaard, som tør bevæge sig ind i de svære følelsers hvirvelvinde og komponere dem ud med en stærk sans for det mærkbare beat og gode omkvæd.

Det har krævet mod at give følelserne ord og tage dem på sig: “I alt for lang tid har jeg brugt meget energi på at slå mig selv i hovedet over, hvordan jeg har haft det og følt mig enormt forkert. Det er livet altså for kort til. Jeg tror, at vi alt for tit glemmer, at vi er mennesker, der minder om hinanden. Buttom line er, at ingen følelser er forkerte.”

Filippa var 5 år gammel, da hun indspillede sin første sang på kassettebånd. Hun beskriver sig selv som “et kaos af følelser”, og det er i forlængelse af det kaos, hun i dag skriver sine sange. De fleste af numrene på Forbidden Feelings har “skrevet sig selv”, de er opstået umiddelbart, og har ofte først efterfølgende givet Filippa svar på, hvordan hun egentlig har haft det.

EP’en indeholder både tunge og tempofyldte produktioner, eksperimenterende elementer og sårbare ballader. Usunde relationer, håbløs forelskelse og simple drømme får plads til at folde sig ud i et popudtryk, hvor mørke lag og elektroniske elementer bindes sammen af et ærligt og melankolsk tekstunivers.

Forbidden Feelings /udkom den 30. oktober 2020

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *