UDSTILLINGER

SOMMER 2022 PÅ HEMPEL GLASMUSEUM

Festival, musikalske aftener, smagninger, familieaktiviteter og debatter – der er et spændende sommerprogram på Hempel Glasmuseum.

GLAZZ

Lørdag d. 16. juli har Hempel Glasmuseum premiere på en ny festival, GLAZZ, som finder sted på plænen foran glasmuseet. Her har publikum chancen for at lytte til nyskabende jazz.
Hempel Glasmuseum og SUMMER BLOOM har indgået partnerskab om tre fængslende talere, nemlig forfatteren Tor Nørretranders, naturformidler og biolog Vicky Knudsen samt vinekspert Sune Rosforth. Alle tre talere kommer for at fortælle om glas inden for så vekslende områder som lys, det gode liv, naturoplevelser og vin.

Glasauktion

Hempel Glasmuseum står også denne sommer for en udendørs glasauktion, hvor den forhenværende direktør for Svendborg Auktionerne, Jan Helmer, der også er berømt fra tv-programmer som Antik-duellen og Antik-jægerne, styre aktionen. På aktionen har publikum mulighed for både at købe og sælge glas. Har man glas, som man vil forsøge at sælge, så er det muligt at få det vurderet i løbet af dagen af Jan Helmer, og derefter kan man tage stilling til, om glasset skal videre til salg.

Smag på glasset

I løbet af sommeren, kan publikum få en aften i både Renæssancens Venedig og 17-1800 tallets Böhmen.
Disse arrangementer er d. 28. juli og d. 4. august, begge dage fra kl. 17.30-20.00, og her har publikum mulighed for at høre fortællinger om glas fra samlingen, suppleret af musik fra den enkelte periode, og der kan indtages lidt mad og drikke inden for aftenens tema.

Lyt til glasset

samtidig med Priden, 8. august, inviterer museet indenfor til en debatterende Kulturcafe. Som gæst kan du opleve en aften med debattør og kønspolitisk rådgiver, Emma Holten, og journalist, litterat, debattør og forfatter, Rikke Viemose, i debat om feminisme og generationer.

HVOR: HEMPEL GLASMUSEUM, Annebjerg Stræde 2, 4500 Nykøbing Sjælland

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *