Udstilling: “2 ANTENNER” på Munkeruphus




Lørdag d. 24. marts 2018 åbnede Munkeruphus, i Nordsjælland, dørene for en ny sæson med vedkommende udstillinger og arrangementer. Totalinstallationen “2 ANTENNER” af kunstnerne Lisbeth Bank og Pernille Bøggild  er 2018´s første udstilling på Munkeruphus.

Afrevne sommerfuglevinger, tyggegummiklatter, dissekeringsredskaber og muterede insekter er kun lidt af, det der er samlet, undersøgt og systematiseret i “2 ANTENNER”. På turen rundt på Munkeruphus kan man altså gå på opdagelse i insektforskerens arbejde og finde insektdele og dissekeringsredskaber organiseret i værkstedsskulpturer.

Lisbeth Bank og Pernille Bøggild fik i 2011 foræret en sommerfugle- og insektsamling fra Natur Bornholm. Samlingen har siden været udgangspunkt for flere fælles værker og udstillinger. Ofte opstår Bank og Bøggilds værker i kunstnernes bearbejdning og systematisering af insektsamlingen blandet med andre indsamlede objekter og skulpturelle installationer.

SE OGSÅ: Køb kunst og malerier

Arrangementer på Munkeruphus

I løbet af “2 ANTENNER” udstillingsperiode er der arrangeret en række events, Blandt andet artist talk og omvisning i udstillingen v. Lisbeth Bank og Pernille Bøggild. Disse events annonceres løbende på Munkeruphus’ hjemmeside.

Fakta om  “2 ANTENNER” på Munkeruphus.

HVOR: Munkerup Strandvej 78, 3120 Dronningmølle

HVORNÅR: 25. marts – 27. maj 2018

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.