The Chairmans nye album er et kærligheds-oxymoron

The Chairmasn oplever at publikum vokser både herhjemme og i udlandet, og den 29. september 2017 er projektets bagmand Lucas Berner klar til at sende sit andet album på gaden.

Som på debutens dommedagssange er angst og undren stadig et grundvilkår hos den unge sangskriver, men modet er vokset, og Lucas vover sig et skridt nærmere sig selv på The Strange Life.

The Chairmans alt-pop univers trækker tråde til både soul, alternativ rock og hiphop. Lucas Berner er ikke bange for det melodramatiske i arrangementerne og hans vokal favner det storladne. Anerkendelsen vokser støt og roligt med stor kærlighed fra P6, livepublikum og musikmedier både herhjemme og i udlandet.

Med refleksionen i hånden har Lucas skåret et album af selvbiografiske fortællinger om kærlighed og destruktiv angst. The Strange Life tegner sameksistensen af et altoverskyggende ønske om kærlighed og en grundlæggende angst for at miste den, som destruerer den. “Et kærlighedsoxymoron”, som Lucas kalder det.

“Kvinder er min største inspiration. Den indflydelse, som hver kvinde i mit liv har haft på mig, er langt mere signifikant end nogen musik eller kunst, jeg har mødt,” udtaler Lucas.

Sangene samler sig omkring kærligheden til kvinden. Om forelskelsen og lykkens evindelige forfølger: Frygten for at miste, for at ødelægge det gode. En frygt, der bliver en selvopfyldende profeti, som slår bitre revner i ethvert poetisk billede.

Albummet kæmper de store følelsers kamp. Igennem perioder med depression og behov for at skærme sig fra omverdenen, har Lucas fundet veje ud igen gennem selvpåførte terapeutiske tæsk, som manifesterer sig i hans sange. Han skriver sange, fordi han er nød til det. De er hans frelse og hans katharsis.

Lucas skriver hele tiden, og har både sin arbejdsdag og sin fritid i studiet. Bruttomængden af materiale til The Strange Life har været stor – omkring 60-70 sange – men den indre kritiker er ikke svag, når der skal skæres fra. Sammenhængskraften er afgørende og egoet skal kunne bære hver sang med stolthed.

Lucas’ medsammensvorne på albummet er, ligesom han selv, en del familien Suburban Collective, som rummer hans band, producer og manager. Der er også hentet kræfter ude fra: Monti, den Århus-baserede rapper, gæster albummet på She’s Not Fine, og den debuterende sangerinde Kleo synger duet med Lucas på Now That you Love Me.

The Chairman har frigivet singlerne Animate og Dandelions her i foråret, og forud for albumreleasen i september kommer Masquerade on the Radio.

GAVEKORT til koncerter og oplevelser… KLIK HER

Oplev The Chairman til koncert:

06/10/17: Templet – Lyngby
07/10/17: Von Hatten – Randers
12/10/17: Bygningen – Vejle
13/10/17: Radar – Aarhus
14/10/17: Kulisselageret – Horsens
19/10/17: Posten – Odense
20/10/17: Sønderborghus – Sønderborg
21/10/17: Walthers – Skanderborg
27/10/17: Huset – Esbjerg
28/10/17: Studenterhuset – København

The Strange Life er ude på alle digitale platforme samt vinyl og CD den 29. September 2017 via DME.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *