Storsælgende dansedarlings vender tilbage til Tivoli

Anmelderne var begejstrede og billetterne blev revet væk, da det verdensberømte dansekompagni Alvin Ailey American Dance Theater besøgte Tivolis Koncertsal i efteråret 2016.

Nu kan Tivoli igen byde de amerikanske superdansere fra Alvin Ailey tilbage til Haven, når de 6.-10. september gæster Koncertsalen med deres verdensberømte og anmelderroste repertoire, der på verdensplan er set af over 25 millioner publikummer.

De er 16. gang de amerikanske superdansere gæster Tivoli med et repertoire, der spænder fra streetdance og afrikansk inspiration til den klassiske ballets elegante linjer og spring. Med fokus på raceadskillelse og ulighed har Alvin Ailey American Dance Theater skabt dansetraditioner og forestillinger, der i dag betegnes som ny-klassikere.

Tivoli’s balletchef, Peter Bo Bendixen, siger om Alvin Ailey American Dance Theater:
Det er altid en stor fornøjelse, at byde Alvin Ailey American Dance Theater velkommen i Tivoli. De fantastiske dansere fornøjer og begejstrer med deres energi og tekniske overlegenhed, og samtidig giver de publikum en oplevelse som rammer dybere end blot begejstring. Alvin Ailey American Dance Theater er et kompagni med noget på hjerte. Når de gæster Tivoli, er det altid en oplevelse, og for hver gang udvikles forholdet mellem de amerikanske dansere og det danske publikum, så endnu en gang er der noget at glæde sig til.”

Nikolaj Koppel, underdirektør for Kultur i Tivoli, siger:
”Alvin Ailey American Dance Theater har siden 1981 optrådt i Tivoli 15 gange. Senest besøgte de Koncertsalen sidste år, hvor de igen væltede publikum omkuld med deres virtuositet og energi ved syv udsolgte forestillinger. Helt ekstraordinært har vi kilet os ind i kompagniets turnékalender for andet år i træk – til utvivlsom glæde for både inkarnerede fans og de mange, der måtte gå forgæves sidste år.”

Gavekort til TIVOLI

Verdens første farvede kompagni

Alvin Ailey American Dance Theater blev grundlagt i 1958 i New York af danseren og koreografen Alvin Ailey. Siden sin opstart har kompagniet høstet international anerkendelse på tværs af alle kontinenter, og i USA har de opnået særstatus. Som det første farvede repertoire-funderede kompagni nogensinde anses danserne i dag for ikke alene at være kunstnere af højeste kaliber, men afgørende kulturbærere for hele det amerikanske folks selvforståelse. Alvin Ailey American Dance Theater blev i 2008 udnævnt til ”American Cultural Ambassador to the World” af den amerikanske kongres.

Fakta om Alvin Ailey  i TIVOLI 2017

HVOR: Tivolis Koncertsal

HVORNÅR: fra 6. september – 10. september 2017.

KØB BILLETTER HER

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *