Nyt minialbum fra SuperScum




SuperScum spiller dark country med power, mande-kor og inderlighed. 11/11 udsender de deres andet minialbum Blackout.

11/11 er, som det er de fleste bekendt, en amerikansk helligdag – det er Veteranernes Dag. Og det er en dag, der betyder noget særligt for frontmanden i SuperScum, Claus Flindt Bjerg, Da han har været udsendt som soldat  i FN og NATOs styrker. Det præger både hans liv, og hans sange.

“Vi koncentrerer os jo bare om at være mennesker, ik?”– Claus Flindt Bjerg, SuperScum

Relationen er essensen i  bandet SuperScum. SuperScum, som er fra Ålborg,  kalder selv deres musik for dark country, og deres alternative univers er rundet af en mørk tone, mande-kor og dybt personlige tekster.

Kvintetten albumdebuterede sidste år med SuperScum, hvorfra singlen “I Know” lå i rotation på P4. Det nye minialbum er debut albummets tvilling. Blackout består af sange, som bliver i country-rocken, men er mere up tempo og en anelse lysere i det musikalske udtryk, end debut albummet var.

SE HER: Køb musik CD

Et band med maskulin pondus og indre råstyrke

Det er jo ikke fordi alle mine sange, handler om det. Men selvom jeg skriver om et forlist forhold, frygten for at fejle eller noget helt tredje, så er jeg alligevel mærket i mine tankemønstre af den tid og af flere års mentalt efterarbejde. På samme måde som alle andre er formet af deres erfaringer. De her er der bare ikke så mange at dele med”, udtaler Claus Flindt Bjerg

Claus syner, som de andre i bandet, af råstyrke. SuperScums ydre er bygget af tatoveringer, langt hår, skæg og maskulin pondus. Men den indre råstyrke er deres kerne. Fællesskabet og forståelsen. Uanset hvem der skriver teksterne til sangene, bliver de ikke sunget, før de er snakket igennem. For hvis ikke alle føler det, så duer det ikke.

Derfor indspiller Claus også helst sin vokal i kælderen i øveren, hvor der ikke er nogen, der fortæller ham, hvordan det skal lyde. “Det skal bare lyde, sådan som det føles”, siger han.

SuperScums nye album “Blackout” er på gaden 11. november.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *