Nørrebro Teater: FOR ENDEN AF REGNBUEN

NYT STYKKE SYNG-MED-TEATER AF OG MED TOBIAS TRIER.

Fra 19. april indtager musiker og rablende entertainer Tobias Trier foyeren på Nørrebro Teater med sin nye musikalsk manipulerende forestilling FOR ENDEN AF REGNBUEN.

I de seneste år har Trier begejstret både anmeldere og publikum over hele landet med korforestillingen
DIRIGENTEN. Nu er han klar med et nyt stykke helt unikt syng-med-teater, hvor publikum skal
være forberedt på at spille en særlig rolle.

FOR ENDEN AF REGNBUEN

Den afdankede crooner, levemand og lommefilosof Kaj Bino står ansigt til ansigt med de publikummer, som er mødt op til endnu et comebackshow. Kaj er en ægte charlatan, som tager publikum med på en stormfuld rejse gennem livets store og små dilemmaer. Undervejs er det publikums mere eller mindre etiske valg, der afgør hvilke sange og anekdoter, Kaj Bino vækker til live på scenen. Men det er som om, at Kaj har mere end underholdning i ærmet. Han har nemlig en hemmelig plan om at forbinde os alle i et nyt og stærkere fællesskab for enden af regnbuen.

PUBLIKUM SPILLER HOVEDROLLEN

Oplev Tobias Trier som den folkekære sanger Kaj Bino, der underholder med en nyskreven blanding
af skillingsviser, dansktop og pigtrådsmusik, mens kuldsejlede kærlighedshistorier og tabte magtkampe oprulles i ord og sange, som publikum kan synge med på. For nok står Trier selv i centrum på scenen, men det er publikums deltagelse, der spiller den egentlige hovedrolle.

Iscenesættelsen er lagt i hænderne på den unge instruktør Johan Sarauw, der med enkle midler
forvandler Tobias Trier til storcharmøren Kaj Bino i FOR ENDEN AF REGNBUEN.

FAKTA OM FOR ENDEN AF REGNBUEN

HVOR: Nørrebro Teater, Ravnsborggade 3, 2200 København  N / www.nbt.dk

HVORNÅR: 19. april – 5. maj 2018. Ons-fre kl. 17.00, lør-søn kl. 12.00

MEDVIRKENDE Tobias Trier

INSTRUKTION Johan Sarauw

MANUSKRIPT OG MUSIK Tobias Trier

Foto: Horner Media

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *