HAIR DOWN TO MY GRASS

Amerikanske Hayseed Dixie klar med nyt album 12. januar 2015!

De bindegale og hamrende musikalske desperados har gennem nu godt 15 år begejstret publikum og fans verden over med deres Rockgrass, der er et originalt miks af moderne rock og traditionel amerikansk musik som country, hillbilly og bluegrass. Da debuten A Hillbilly Tribute To AC/DC så dagens lys i 2001 var der måske nok en del, der måbede, for albummet leverede klassiske tracks fra hæderkronede AC/DC på en noget anderledes og overraskende facon. Men det virkede. Og det lød godt. Med masser af humor og respekt for de gode australiere, kickstartede Hayseed Dixie deres helt egen niche på den internationale musikscene.

SE også: Masser af musik på CD

Nu, en lang række udgivelser og over 1000 koncerter i 31 lande senere, er Hayseed Dixie klar med et nyt album, Hair Down To My Grass, der har release 12. januar 2015 på CD, vinyl LP og som digital download. På det nye album bides der igen skeer med moderne klassikere hentet fra pop- og rockkulturen. Med særligt fokus på 70erne og 80ernes stadionrock, leverer Hayseed Dixie blandt andet deres helt egen version af sange som “Eye of the Tiger”, “The Final Countdown”, “Living on a Prayer” og “Comfortably Numb”.

Hair Down To My Grass følges op af en række koncerter i Danmark marts 2015.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.