De nominerede til Årets Reumert 2018 er…

De nominerede inden for 16 Reumert-kategorier er netop blevet offentliggjort. Forestillinger og scenekunstnere fra hele landet er blevet fremhævet som noget særligt af juryen.

Årets Reumert 2018

Den 9. juni bliver årets mest nyskabende og bemærkelsesværdige forestillinger og scenekunstnere hædret ved Årets Reumert i Skuespilhuset. Det er 20. gang, Bikubenfonden præsenterer landets største scenekunstpris, og i dag har Reumert-juryen udvalgt årets nominerede i 16 kategorier.

At blive nomineret i en kategori er en anerkendelse og et udtryk for, at den scenekunstpræstation, der ligger bag, har skilt sig særligt ud i den seneste sæson. Forestillinger og teatre i hele landet bliver fremhævet af juryen – Det Kongelige Teater er repræsenteret i flest kategorier, men eksempelvis er Odense Teater, Aalborg Teater og Vendsyssel Teater også repræsenteret i flere forskellige kategorier.

Film og tv-serier tendenser i sidste teater sæson

I år har mange forestillinger være skabt på forlæg af film og tv-serier, og det bærer de Reumert-nominerede forestillinger også præg af. Det kommer blandt andet til udtryk i kategorien Årets Skuespil, hvor Republiques iscenesættelse af Thomas Vinterbergs film Festen og Det Kongelige Teaters version af romantriologien og tv-serien Tør aldrig tårer bort uden handsker er nomineret. Også forestillingerne Rocky!, Fucking Åmål og Brødre er eksempler på denne tendens.

Der er desuden flere stærke mandlige monologer blandt årets forestillinger. Det gælder eksempelvis forestillingerne Mig og Tyson, Jeg løber og Rocky!, der alle er nominerede i forskellige kategorier.

De nominerede ved Årets Reumert 2018

Årets Kvindelige Hovedrolle

Natalí Vallespir Sand, Så længe mit hjerte slår, Odense Teater
Ina-Miriam Rosenbaum, JOB – et enkelt menneske, Off Off/Produktion
Danica Curcic, Jeanne d’Arc, Republique

Årets Mandlige Hovedrolle

Paw Henriksen, Mig og Tyson, TeaterGrob
Morten Burian, Rocky!, Husets Teater
Elliott Crosset Hove, Hamlet, Vendsyssel Teater

Årets Kvindelige Ensemblerolle

Karin Bang Heinemeier, Drømme om noget andet, Teater Hund & Co.
Kirsten Olesen, Frøken Julie, Det Kongelige Teater
Betty Glosted, Catch Me if You Can, Odense Teater

Årets Mandlige Ensemblerolle

Jesper Riefensthal, Erasmus Montanus, Bornholms Teater og Komedien hvor alt går galt, Folketeatret
Jørgen Bing, Hamlet, Vendsyssel Teater
Ole Lemmeke, Revisoren, Nørrebro Teater

Årets Danser

Jón Axel Fransson, Farlige forbindelser og Spar dame, Det Kongelige Teater
Csongor Szabó, Tales of a Nordic Mind i Don’t Leave Me Alone, Dansk Danseteater
Ida Praetorius, Spar dame, Det Kongelige Teater

Årets Sanger

Magnus Vigilius, Valkyrien, Den Ny Opera
Xenia Lach-Nielsen, Chess – The Musical, Chess 2018
Jullie Hjetland, Troen og ingen, TeatretSvalegangen

Årets Instruktør

Rolf Heim, Festen, Republique
Jacob Schjødt, Hamlet, Vendsyssel Teater
Tue Biering, Rocky!, Husets Teater, Silent Zone CPHOpera Festival, Aftenlandet, Aalborg Teater, Misundelse, Republique, Landet uden drømme, Eventministeriet, Det Kongelige Teater

Årets Scenedesign

Marie í Dali, Valkyrien, Den Ny Opera
Christian Albrechtsen (scenografi og kostumer), Mathias Hersland (lysdesign), Lyden af de skuldre vi står på, Aarhus Teater
Ida Grarup Nielsen, Silent Zone, CPH Opera Festival

Årets Dramatiker

Hassan Preisler, Martyren Munk, Det Flydende Teater
Line Mørkeby, Jeg løber, Systemet og Det Kongelige Teater
Julie Maj Jakobsen, Aftenlandet, Aalborg Teater

Årets Børne-/Ungdomsforestilling

Knud Romers ABC, BaggårdTeatret, Den Fynske Opera, sART Danseteater
Fucking Åmål, Hils din mor og Teater Vestvolden
Historien om huset, der blev til en prik, Teatret Gruppe 38

Årets Musical/Musikteater

Så længe mit hjerte slår, Odense Teater
Lyden af de skuldre vi står på, Aarhus Teater
En smule i overkanten, Platt-Form

Årets Opera

Valkyrien, Den Ny Opera
Brødre, Den Jyske Opera
Silent Zone, CPH Opera Festival

Årets Danseforestilling

X-mythologies, Black Box Dance Company og Recoil Performance Group
Spar dame, Det Kongelige Teater
Human In Balance, Don Gnu, Bora Bora, Dance House Lemesos (Cypern)

Årets Skuespil

Festen, Republique
Requiem, Betty Nansen Teatret
Tør aldrig tårer bort uden handsker, Eventministeriet, Det Kongelige Teater

Årets Performance

Skjult nummer, Cantabile 2
Garden, HIMHERANDIT Productions og Bora Bora
Vrede, Republique

Årets Særpris

Rocky!, Husets Teater
Jeg løber, Systemet og Det Kongelige Teater
Aftenlandet, Aalborg Teater

Årets Hæderspris

Offentliggøres ved Årets Reumert i Skuespilhuset den 9. juni.

Årets Talentpriser

Der uddeles otte Talentpriser i år, og navnene offentliggøres i tiden op til prisuddelingen.

 

Juryen til Årets Reumert

Juryen, der nominerer og udpeger modtagerne af Årets Reumert-priserne, består af 15 kompetente personer med stor indsigt i den levende scenekunst. Det er fremtrædende danske teaterkritikere, kulturjournalister og markante kulturpersonligheder inden for branchen, der i fællesskab finder frem til nominerede og prismodtagere.

Juryen (2017-2018) består af:

– Anne Middelboe Christensen – dramaturg ved Vendsyssel Teater og teateranmelder ved Information og Teateravisen.dk*
– Charlotte Mors– Kunstnerisk og strategisk leder, Performing Arts Platform
– Gregers Dirckinck-Holmfeld – Forfatter & teaterkritiker, gregersDH.dk
– Henning Sprogøe – Skuespiller, tidligere teaterchef og uddannelsesleder på Den Danske Scenekunstskole
– Henrik Lyding – Teateranmelder, mag.art., Jyllands-Posten og dk4
– Ida Krøgholt – Lektor i dramaturgi, Ph.d., Aarhus Universitet
– Jakob Steen Olsen – Teaterredaktør, cand.mag., Berlingske
– Lene Grønborg Poulsen – Teateranmelder, cand.public., ISCENE
– Lene Kryger – Kulturredaktør og teateranmelder, Fyens Stiftstidende & Fyns Amts Avis
– Me Lund – Journalist og forfatter, mag. art.
– Monna Dithmer – Teateranmelder, mag.art., Politiken
– Rie Hammer – Chefredaktør ISCENE
– Stine Rosengren – Operasanger, Radio og TV-vært, DR
– Susanne Hjelm Pedersen – Dramaturg, cand.mag., Den Danske Scenekunstskole m.fl.
– Tore Leifer – Radiovært og programmedarbejder, cand.mag., DR

*Anne Middelboe Christensen har pga. sin ansættelse ved Vendsyssel Teater været inhabil i de diskussioner, der har vedrørt teatret og har derfor ikke deltaget i disse.

Desuden indgår følgende i Årets Reumert-jury:

Æresmedlem (ikke stemmeberettiget)
– Kreativ direktør Christian Have, Have Kommunikation

Bikubenfondens repræsentanter i Reumert-juryen
– Direktør Søren Kaare-Andersen
– Chef for kulturområdet Mette Marcus
– Koordinator for Reumert-juryen og projektleder for Årets Reumert Signe Bjerregaard Brok

FAKTA om Årets Reumert 2018 i Skuespilhuset

Årets Reumert vil i år foregå i Skuespilhuset lørdag den 9. juni, hvor prismodtagerne offentliggøres og hyldes af branchen. Der er ikke billetsalg til showet i Skuespilhuset, men det er muligt at følge prisuddelingen via livestreaming på www.facebook.com/aaretsreumert. Her og på aaretsreumert.dk vil der desuden blive uploadet masser af stjernestunder fra aftenen i dagene efter prisuddelingen.

Årets Reumert blev indstiftet i 1998 af Bikubenfonden. Formålet med Årets Reumert-priserne er at sætte fokus på den levende scenekunst både for at hædre nogle af vores største kunstnere og for at stimulere interessen for det levende teater i Danmark.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.