Musikudgivelse: Lukas Vanggaard – Croquis

Lukas Vanggaard debuterede i foråret – samtidig med at landet lukkede ned.
Singlerne Eva, Missilet og Gøteborg er alle blevet spillet på P6.
Croquis er sidste singleudspil fra Lukas’ anden EP i år, Frisk Prins (release 13.11)
Lukas har udover små koncerter over sommeren spillet support for Mads Langer og Tim Christensen i august og stået på Uhørt Festivals scene i september.

Frisk Prins fra Århus

Lukas Vanggaard har indtaget 2020 med sin varme, ærlige indiepop Med to singler og en debut-EP i foråret charmerede han radiolyttere og anmeldere og siden har Gøteborg-singlen og senest singlen Missilet indtaget radioæteren. Nu kommer Croquis, som er sidste singleudspil, inden hans kommende anden EP, Frisk Prins, lander.

Croquis udkommer 30.10.20

Frisk Prins (EP) udkommer 13.11.20

DMA Roots 2020

Sanne Søndergaard bliver vært for en aften med prisregn og fede live acts
Der er lagt op til en forrygende aften, når Amager Bio den 29. november slår dørene op til DMA Roots 2020.

Komiker og multitalent Sanne Søndergaard står i vanlig topform klar til at styre slagets gang til prisfesten, der fejrer den spændende og alsidige danske roots-scene. Og så kan publikum glæde sig til live acts fra nogle af Danmarks bedste roots-navne som Ida Wenøe og Sorten Muld.

Det har sjældent virket mere påkrævet at fejre den danske musikverden og dens aktører end netop nu. Det er derfor med stor glæde og forventning, at genreorganisationen Tempi og Amager Bio i samarbejde kan invitere indenfor til Danish Music Awards Roots (DMA Roots) den 29. november.

Med sit sprudlende vid og skarpe humor vil aftenenes vært, komiker og forfatter Sanne Søndergaard, navigere publikum gennem prisuddelingen, og gøre sit til at skabe en uforglemmelig aften i musikkens tegn:

Jeg glæder mig til at fejre musikken sammen med alle de nominerede. Musikken er jo det, der har hjulpet os igennem et år, hvor vi har haft alt for mange dage hver for sig. Det bliver fantastisk at uddele ros og verbale krammere til en branche, der virkelig fortjener dem,” siger Sanne Søndergaard.

Danish Music Awards Roots (DMA Roots) er en hædring af de forskellige projekter, musikere, komponister og andre ildsjæle, der fortolker, formidler og i det hele taget giver nyt liv til musikkens rødder og traditioner fra hele verden. Der vil ialt blive uddelt priser indenfor syv kategorier, og desuden tre OOawards samt Tinglutiprisen. Enkelte af priserne vil allerede i løbet af november blive overrakt til de heldige vindere, mens andre først offentliggøres ved eventet den 29. november, så man kan passende begynde at holde øje med Tempis Facebookside allerede nu.

Men det bliver ikke kun snak og taler fra scenekanten, for nogle af Danmarks stærkeste roots-navne vil byde på noget af den magi, det hele handler om. Det siddende publikum vil således kunne nyde liveoptrædener fra den danske stjernevokal Ida Wenøe, den pan-skandinaviske sekstet VÍÍK, som blander nordisk sang med rå jazz og rock, og desuden Sorten Muld, som med stor succes er tilbage på den danske scene. Til DMA Roots 2020 har de allieret sig med den tyrkisk-kurdiske-danske trio AySay i en sprudlende fusion, de betegner Nyt Nordisk.

“DMA Roots er meget mere end et event. Gennem nomineringer, prisoverrækkelser og samarbejde med aktører fra hele landet, har hædringen til formål at sætte fokus på den høje kvalitet og diversitet, roots-genrerne byder på i disse år. Og det bliver der sat en tyk streg under med de alsidige og spændende musikalske acts, vi har på scenen denne aften,” siger daglig leder af Tempi, Torben Eik Jacobsen.

DMA Roots 2020 finder sted i Amager Bio søndag den 29. oktober kl. 18.00. Alle corona-restriktioner vil blive overholdt.

DMA ROOTS 2020 støttes af Statens Kunstfond og Beckett Fonden