Cabaret om Emma Gads Takt og Tone

annonce
Billetter til events verden over


Emma Gads Takt & Tone 100 år, er en cabaret om bogen alle danskere har en mening om , men som de færreste har læst.

I anledningen af at Emma Gads Takt & Tone fylder 100 år, har Teatret OPtimis  lavet en cabaret “Emma Gads Takt & Tone 100 år”.  Det er skuespiller og visesanger Allan Høier der giver en musikalsk, humoristisk og litterært-underholdende indføring i bogen. Cabareten viser at Emma Gad og nutidens Danmark måske ikke er så langt fra hinanden, som mange af os måske går og tror.

Begreberne ”Emma Gad” og ”Takt og Tone” er en del af den danske kultur og nationale selvforståelse, helt på linje med Matador og Janteloven. Men mange ved ikke, hvad der rent faktisk står i bogen – og der er mange positive overraskelser, for dem som læser den for første gang.

Emma Gad en moderne kvinde, selv i 2018.

I forestillingen bliver opfattelsen af Emma Gad som en snerpet kvinde med rigide holdninger til etikette i den grad gjort til skamme. I stedet vises et billede af en kvinde, der med stor humor samt en forståelse for menneskets luner har noget både konkret og generelt at sige om, hvordan vi omgås socialt – og hvordan vi alle sammen kan gøre det bedre. Samtidig peger forestillingen på, at travlhed, skilsmisser, trofæ-børn og telefon-afhængighed ikke er så “nymodens”, som mange af os går og tror.

“Emma Gad var en meget mere moderne og fremsynet kvinde, end vi forestiller os. Hun var aktiv i den borgerlige kvindebevægelse og Danmarks første kvindelige journalist – og så havde hun masser af humor. Med forestillingen håber jeg på underholdende vis at give publikum et mere nuanceret billede af, hvem hun var – og måske kan Gad og forestillingen være med til at vi (igen) behandler hinanden lidt mere høfligt og hjertefuldt,” siger Allan Høier.

SE OGSÅ: Billetter til teater og cabaret i London.

Fakta om ‘Takt & Tone 100 år”

HVOR: Metronomen, Frederiksberg

HVORNÅR: onsdag den 29. august kl. 19.30 og seks aftener ialt. Turnerer herefter i hele landet.

MEDVIRKENDE: Allan Høier (skuespiller og sanger), Ronen Thalmay (pianist)

INSTRUKTØR: Bo Skødebjerg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.